mainlogo

NæstvedArkiverne
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Tlf. 5588 5040
arkiv@naestved.dk

Lolland Stadsarkiv
Tlf. 5467 6864
Jernbanegade 7
4930 Maribo
stadsarkivet@lolland.dk

Faxe Kommunes Arkiver
Drosselvej 1
4683 Rønnede
Tlf. 5620 4300
arkiv@faxekommune.dk

Guldborgsund Stadsarkiv
Rådhuset
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Tlf. 5473 1000
stadsarkiv@guldborgsund.dk

Modstandsbevægelsens særstatus efter krigen

Fra en beskeden start i 1941-1942 voksede Modstandsbevægelsen mod slutningen af krigen til en magtfaktor i Danmark, hvis moralske symbolkraft for modstanden mod tyskerne og hvis væbnede styrke, skulle tages alvorligt. Både på landsplan og lokalt fik Modstandsbevægelsen og dens medlemmer i tiden umiddelbart efter befrielsen en særstatus.    

Fra en beskeden start i 1941-1942 med få og isolerede modstandsgrupper voksede der i løbet af besættelsen en bred og velorganiseret modstandsbevægelse frem, som i den sidste del af besættelsen havde støtte fra en meget stor del af befolkningen. Modstandsbevægelsens stilling var også stærk umiddelbart efter befrielsen den 5. maj 1945.

 

Modstandsbevægelsens høje status – særstatus - kom til udtryk på forskellige måder, både på landsplan og lokalt. Umiddelbart efter befrielsen blev der dannet en befrielsesregering, bestående af både politikere fra de samarbejdende partier - og modstandsledere fra Frihedsrådet, som var Modstandsbevægelsens samarbejdsorgan. Regeringen var resultatet af et kompromis mellem de to grupper, som bestemt ikke var enige om alt.

 

De store politiske partier genvandt hurtigt kontrollen med samfundet efter befrielsen. Politikerne og de fleste danskere ville hurtigst muligt tilbage til den normalitet, de kendte fra tiden før besættelsen.

 

Klik på linkene nedenfor for at finde dine kilder: 

 

 

UNDERVISNINGSMATERIALE OM MODSTANDSBEVÆGELSENS SÆRSTATUS EFTER KRIGEN

Se arbejdsspørgsmål til emnet modstandsbevægelsens særstatus efter krigen på tidslinjen "Besat og befriet 1940-1945"

Grundskole

Gymnasium